
Otto erklærer sig enig og fremhæver, at de mange holdninger til hans person vækkede en usikkerhed inde i ham, som han havde svært ved at tackle.
– Ja, samtidig med at jeg får at vide, at jeg ikke er god nok til dig i medierne og har meget brug for at få tryghed og kramme og kysse, fordi jeg er usikker, og så må man ikke det. Det var svært. Det var ikke sjovt, indrømmer Otto.
Amalie nikker og giver Otto et kys og et klem på skulderen.
Hun har forsøgt at gribe Otto i de svære følelser, men det har ikke været helt nemt.
– Man har fandme ikke engang kunnet sige noget til hinanden. At lege at man er venner, det kan nærmest blive sådan helt afvisende, uden at det har været intentionen, understreger hun.
Derfor er det også en lettelse for dem, at programmet endelig er slut, så de nu må vise, hvor meget de elsker hinanden, uden at det er forbudt.