
Den karismatiske forfatter, cykelkommentator m.v. og afslører efter sin død en pinlig ting i sit liv.
Det var en hudløst ærlig Jørgen Leth, der søndag 5. oktober tonede frem på skærmen i ”Det sidste ord”.
Her fortalte han journalisten Mikael Berthelsen – og alle os der så med – om sit lange, begivenhedsrige liv, der sluttede 29. september, hvor Jørgen Leth var 88 år gammel.
Han levede et lyststyret liv med nysgerrigheden og kærligheden som et kompas, der bragte ham vidt omkring – til mange lande og mange bekendtskaber.

Jørgen Leth i Det sidste ord
Foto: Andre Blinkilde.
Ikke mindst med kvinder. Tre af dem blev han gift med. Først børnebogsforfatteren Wivi Leth, dernæst filmklipperen Ann Bierlich, og senest, i 1981, med sanger og skuespiller, Hanne Uldal.
Fire børn blev det til – Karoline, Asger Kristian og Tomas. De to sidste fra det seneste ægteskab.
I ”Det sidste ord” glæder Jørgen Leth sig over, at alle fire børn har det godt med hinanden – og ikke mindst, at de altid har været der for ham.
Forlod sine børn
Samtidig piner det ham, at hans forelskelser i andre kvinder end deres mødre, fik den konsekvens, at han forlod sine børn.
– Jeg forlader dem en aften. Jeg havde planlagt det, men holdt det hemmeligt. Det var pinagtigt. Jeg forlod dem til en fest. Det har jeg aldrig fortalt før. Det var prisen for forelskelsen – en meget dyr pris, fortæller Jørgen Leth i udsendelsen.

Han har ikke kunne skrive om det i sine erindringer, men fortæller det her i ”Det sidste ord”, fordi han synes, det hører med til hans historie.Læs ogsåRørt Dennis Ritter: Fornemmede det var ved at være slut, sidst han mødte Jørgen Leth
Han erkender, at det må være en smertelig erfaring for hans børn og er taknemmelig for, at de altid har stået ham bi – også i kriser.Del artikel