
Noget er anderledes ved dronning Silvia, bemærker et svensk royalt medie.
Sommeren står på sit højeste, og det svenske kongepar nyder lige nu deres sommerferie på Solliden Slot på Öland.
I weekenden besøgte det svenske kongepar den årlige entusiastbiludstilling på Solliden Slot, og den 81-årige dronning dukkede op i et afslappet sommerlook.
Iført en kjole med print af kolibrier og chikke ballerinaer udstrålede dronning Silvia afslappet sommerstemning, og svenske Allt om kungligt bemærker en helt særlig forandring hos dronningen.
– For første gang i meget lang tid blev dronningen ikke set med sin klassiske, perfekt friserede frisure. I stedet havde hun håret redt tilbage i bløde krøller – og med to små hårspænder i sit pandehår. En så simpel, men slående detalje – og noget vi sjældent, om nogensinde, ser på Silvia, bemærker det royale medie.
81-årige dronning Silvia er kendt for altid at have sat sit hår i en perfekt coiffure, så naturligvis bemærkes det, når hun prøver noget nyt på hårfronten.